Om Jette Harder

Velkommen

Jeg glæder mig til at møde dig, og hjælpe dig til at føle dig mere fri, mere glad og mere dig.

Eller måske ses vi på et af mine kurser, hvor jeg vil lære dig om denne fantastiske verden af væv, knogler, nerver, følelser og glade mennesker, og hvordan du kan gøre en større forskel for dine klienter.

Jeg arbejder med din krop, dit sind og din ånd

Jeg elsker mit arbejde. At kunne gøre en stor forskel for dig og dit liv, er min passion. Når jeg arbejder, tager jeg udgangspunkt i at arbejde med din krop og dit væv. Men der sker meget mere end det. Jeg kan ikke ændre din kropsholdning, uden at der også sker noget psykisk. I takt med at du får det bedre, bliver humøret bedre og du får overkskud til at nyde livet.

Jeg har levet af at være terapeut siden 1993. Der er kommet mange igennem mine hænder. Det er ikke alt, jeg har kunnet hjælpe med, men der er ikke meget, jeg har måttet give op overfor.
Når jeg bliver mødt med, “Det kan man ikke gøre noget ved”, så tænker jeg: “Hvorfor ikke”, og så prøver jeg. Og i langt de fleste tilfælde, så finder jeg nye veje, nye måder og min klient får det bedre.

Det er også det udgangspunkt jeg har, når jeg underviser. Jeg vil have mine kursister er godt rustet til at arbejde med andre. Jeg giver ikke op, før jeg ved, at alle kursister har lært at mærke det væv, de skal arbejde på. At de kan mærke vævet arbejde, og hvornår det er færdig med at flytte rundt.
Skal man arbejde med andre mennesker, så er det en forudsætning, at man har fået sin opmærksomhed ned i hænderne.

Jeg er meget nysgerrig. Derfor bruger jeg selv at tage på kurser, nørder med anatomi, og udforsker sindet og ånden. Det har skaffet mig en stor viden i at arbejde med mennesker og dyr. Og den viden deler jeg med glæde med andre.

De første 13 år arbejdede jeg med fysiomassage. Behandlingsdelen fascinerede mig. Men der var meget, jeg ikke kunne hjælp med.

Det at stifte bekendtskab med SI (Strukturel Integration) var svaret på min passion. Her kan jeg virkelig gøre en forskel. Jeg har taget mange kurser gennem årene. Og jeg bliver aldrig færdig. Jeg er alt for nysgerrig, og jeg er stadig på jagt efter ny viden.

Jeg har åndelige vejledere. Nogle kalder det intuition. Men jeg har oplevet, at mine hænder føres til at lave noget, jeg ikke vidste, jeg kunne.

Der er meget stor forskel på, hvordan folk oplever behandlingen. For mange er det en ren fysisk oplevelse – de får det bedre, kan mere, har lyst til mere. Andre ændre sig mentalt – de slipper gamle fastlåste overbevisninger, tør mere, udforsker livet mere. Og så er der nogen, der ser farver, får beskeder og udvikler deres spiritalitet.
Der er ikke noget der er bedre end andet. For mig handler det om dig og din forandring til at få et bedre liv. Der ikke forskel på hvilket skridt, der bliver taget for at få det bedre. Det handler om det skridt du tager. Det skridt, der forandre dit liv til noget bedre.

Du har flere muligheder hos mig:

  1. Har du akut brug for hjælp, så giver jeg dig symptombehandling. Det vil sige, at har du hovedpine, ondt i nakken, ryggen, skuldre arme, ben, diskusprolaps, nedsunket forfod, hælspore, så er det præcis det, jeg hjælper dig med.
  2. Men hvis du er træt af, at dine problemer hele tiden kommer igen, eller er du træt af at hænge fast i gamle psykiske mønstre? Så er det et SIT forløb, du skal vælge. Et SIT forløb er 12 individuelle behandlinger, hvor hele kroppen bliver arbejdet igennem. Et forløb vil stort set altid kunne ses på din kropsholdning.
  3. Har du brug for at få set på gamle overbevisninger og få dem forløst, er det Thetahealing du skal vælge.
  4. Jeg underviser. Jeg har en uddannelse i SIT til mennesker og en uddannelse i SIT til hunde og heste. Jeg har også kortere kurser, der giver RAB point.

Vores bedste ven er vores fantastiske krop:

Kroppen reagerer på alt, hvad vi oplever. Gode og dårlige oplevelser. Alt afspejles i vores kropsholdning. Selv når vi ikke taler med andre mennesker, vil de alligevel instinktivt reagere på din holdning.

Har du en dårlig dag, vil du hænge lidt mere. Er du rigtig glad, retter du dig mere op. Og så videre.

Har du haft rigtig dårlige oplevelser, vil de blive lagret i kroppen. Det kan medføre, at du får ondt i nakken, ryggen, eller hvad der nu relaterer til din oplevelse. Det er kroppens eneste måde at kommunikere med dig.

Kroppen forsøger at fortælle dig, at du skal passe bedre på dig selv.

Det kan også være, du har været igennem en hård prøvelse i dit liv. Når du er kommet ud på den anden side, har kroppen brug for at bearbejde oplevelsen. Det gør den igen ved at gøre ondt. Igen fortæller kroppen, at du skal passe på dig selv, mens du bearbejder din dårlige oplevelse. Det er her, jeg kan hjælpe.

Hvordan gør jeg?

Som sagt tager jeg udgangspunkt i at arbejde med kroppen. Jeg arbejde i bindevævet, nerverne og knoglerne.

Bindevævet binder alt sammen. Det ligger rundt om hver muskelfiber, og pakker dem sammen i bundter og til sidst rundt om hele musklen. Når muskelfibrene slutter, samler bindevævet sig. Det kalder vi senehæfter. Senen sætter sig ind på knoglen og fortsætter videre omkring næste muskel. Hvis du har stået med et stykke kød og trukket hinder af, så er det bindevævet, du har fjernet.

Der bliver sagt, at bindevævet husker de oplevelser, vi har haft. Der kan være oplevelser i dit liv, du har været til psykolog, psykoterapi med. Men der vil være ting, du ikke får løs. Ting, der bliver ved med at hæmme dig. Det bliver holdt fast i vævet. Det er ikke selve historien, med følelserne, der har været i forbindelse med oplevelsen, der ligger her. Dermed ikke sagt, at du hos mig vil græde eller skælde ud. Det sker, men det kan også være bagefter, eller slet ikke. Nogen giver bare slip og føler sig befriet. Andre drømmer rigtig meget. Og nogen tager den helt store tur, hvilket bagefter virker ekstremt befriende.

Jeg bruger skånsomme effektive teknikker. I fysiomassagen arbejder man hårdt i musklerne. I SIT synker jeg ind og inviterer vævet til forandring. Det er langt mere effektivt, har jeg erfaret. Kroppen siger ja til forandring, og derfor er holdbarheden langt større. Når jeg siger, jeg arbejde med knoglerne, er det ikke knæk og bræk.

Knoglerne består også af celler. Celler, der bliver nedbrudt og bygget op hele tiden. Er der et stort træk på den ene side af knoglen, fx hjulbenet, kan knoglen blive buet. Det ændrer jeg.

Tidligere uddannelse

Jeg er uddannet patologisk laborant på Hvidovre Hospital. Dengang var man elev i tre år på hospitalet og var to gange på skole på Panum instituttet. Jeg var også vikar på Patologisk afdeling på Hvidovre Hospital, hvor jeg har fået indgående kendskab til, hvordan kroppen fungerer, helt ned på celleplan.

Mødet med massage

Da jeg selv stiftede bekendtskab med massage, var jeg solgt. Jeg var helt sikker på, hvad jeg ville arbejde med resten af mit liv. Jeg startede med en grunduddannelse på Gentofte Massageskole. Her blev jeg Læge og Fysioterapeut eksamineret massør i 1992. I 1993 startede jeg som selvstændig massør. I starten tog jeg briksen med rundt til mine klienter og gav dem massage i eget hjem. Men efter fire fik jeg lyst til at have en klinik, som jeg åbnede i Nyrup i 1997.

Familie

I 2000 og 2002 har jeg fået to dejlig drenge. Så der har været en periode, hvor der ikke var tid til at gå på kursus. I 2004 følte jeg, at jeg måtte lære nye ting.

Mødet med Rolfing

Jeg havde selv prøvet at blive Rolfet (se mere under Rolf Metoden og Rolfing), og jeg havde et stort ønske om selv at lære teknikkerne. Jeg havde ikke så meget mod på at tage til udlandet for at komme på kursus, så jeg valgte at tage uddannelsen i Rolf Metoden på Stanley Rosenberg Instituttet i 2004. Det har vist sig at være en af de bedste beslutninger i mit liv.

Rolf Metoden kommer i brug

I 2006 besluttede jeg, at jeg primært ville anvende min nye viden i klinikken. Dette betyder, at jeg tager udgangspunkt i min viden som Rolf Behandler. Hvad enten det er de 12 behandlinger, symptombehandling eller ALT (AnsigtsLøftnings Teknik uden kirurgi). Ved symptom behandling bruger jeg min viden om, hvordan kroppen arbejder, til at gøre behandlingen målrettet og effektiv.

Med SE lærte jeg, hvor jeg skulle arbejde for at hjælpe.

SIT-dyr

I 2009 blev jeg udfordret af dyrlæge Bente Iversen til at prøve at lave et tilsvarende forløb som Rolf Metoden til hunde. Jeg viste ikke, om jeg kunne. Men det viste sig yderst effektivt. Hos Bente lærte jeg om hundens anatomi, og SIT- dyr blev til. Da jeg havde heste piger på briksen, så blev jeg nysgerrig. Ville det virke på en hest? Jeg fik lov til at låne et par heste. Og det virkede forrygende. Senere har jeg arbejdet med hunde og katte og sågar en ko. Koen var tæt på at blive aflivet, da dyrlægen ikke kunne finde ud af, hvad hun fejlede. Hun havde bare et skævt bækken med stærke smerter til følge. Efter to behandlinger var hun blevet en glad ko.

SIT behandlinger

I 2015 tog jeg en ny beslutning. Jeg har valgt at lave en ekstra behandling i forhold til Rolf Metoden. Jeg har valgt også at inddrage armene. Ida P. Rolf mente ikke, armene betød noget for holdningen. Men jeg er ikke enig. Vores arme er det, vi skal fagne verden med. Og jeg har erfaret at spændinger omkring albuer og håndled, kan ændre holdingen meget. Jeg har også valgt at indlægge nye teknikker ind i behandlingerne. Derfor kalder jeg mine behandlinger for SIT.

Jeg havde i et stykke tid tænkt, det var et underligt antal med 11 behandlinger. Og jeg funderede længe over, om der skulle være en 12. I efteråret 2017 fik jeg kanaliseret den ned, da jeg havde en klient, der havde brug for noget, hun ikke selv kunne forklare. Pludselig fik jeg indskydelsen til at lave noget arbejde, jeg aldrig havde prøvet før. Det blev til min 12. behandling. En behandling, der ved lette tryk, forener væv, energilegme og sjæl. Det er nok det, man kalder en spirituel behandling. Jeg har på nuværende tidspunkt valgt, at mine klienter selv må bestemme, om de vil have den eller ej. Det er ikke healing og ikke bindevævsmassage. Det er både og, og ingen af delene. Der sker ting i vævet, ligesåvel som i energien og sjæleligt. Det er en smuk oplevelse og fantastisk afslutning på SIT forløbet.

I 2020 havde jeg et kursus i bindevæsmassage til hunde. Her lærte jeg Sofie Klemmesen at kende. Hun er hundemassør. Hun er lige så nørdet med hunde, som jeg er med mennesker. Vi fandt hurtigt ud af, at vi var nødt til at mødes. Ved disse møder nørder vi rigtig meget muskler. Jeg har altid været nysgerrig af natur. Men har manglet nogen at dele viden med. For mig er det fantastisk at have fået Sofie som sparringspartner.

Jeg har ofte klienter, der kommer med problematikker, jeg ikke kan finde noget om i bøger og ikke har lært noget om på kurser. Det gør at jeg må bruge min ituition og åndelige vejledere til at hjælpe mine klienter. Derved er der opstået mange nye indfaldsvinkler til at arbejde med kroppen. Disse nye opdagelser har vi afprøvet på Sofies hund Maximus. Han for så også problemer med kroppen. Hvilket vi så i fællesskab prøver at løse. Det giver igen nye indfaldsvinkler, som jeg så prøver af på mennesker. Denne ping pong mellem mennesker og dyr og dyr og mennesker, har været en stor gave.

Vi har i den grad nørdet omkring anatomi trains. Vi er ikke altid enige i det vi har fået lært. Anatomi trains er et rigtig godt udgangspunkt til at arbejde med kroppen. Men det er kun et redskab. En krop er en helhed. Og vi har funde sammenhænge, der ikke kan forklares ud fra dem.

En ting jeg kan sige med sikkerhed. Jeg har være glad for mit arbejde som massør, men mit arbejde med SIT er fantastisk spændende, sjovt og udfordrende.

Hvad kan jeg?

Jeg har lært mange forskellige massage teknikker. Dybde-, Idræts-, Bindevævs- og Ansigts massage, som jeg tidligere har anvendt i klinikken. Disse teknikker har jeg i min “værktøjs kasse”, selvom jeg nu arbejder med SIT, som kropsbehandlinger og ALT som ansigtsbehandlinger. Hvis det er nødvendigt at få vækket vævet, ved jeg, det kan lade sig gøre, ved at tage mere ved.
Jeg bruger også thetahealingen i mine behandlinger, hvis muligheden opstår. Hvis min klient begynder at fortælle om en oplevlse, mens jeg arbejder, er jeg ikke i tvivl om at det er vævets hukommelse, jeg er ved at arbejde med, og så er det jo oplagt at finde overbevisningen/dilemmaet/eller hvad det nu handler om, få det forløst, og lagt noget bedre ind i det ubeviste sind. Det er en fantastisk forløsning og forandring for klienten.

Jeg har en masse værktøjer, jeg kan trække på, og bruger det du har brug for, så behandlingen passer præcis til dig.

Kurser/uddannelser jeg har været på:

1992    Læge og fysioterapeut uddannet massør på Gentofte Massageskole.
1992    Bindevævsmassage på Naturhelse Centeret i Hillerød.
1993    Cellesalt kursus på Naturhelse Centeret i Hillerød.
1995    Oscho Rebalancing.
1996    “I lære” hos Willard Frank (Japansk massage).
2004 -2006   Udannelse i Rolf Metoden på Stanley Rosenberg Instituttet.
2005    Rosenberg Teknik på Stanley Rosenberg Instituttet.
2006    Neurodynamik på Stanley Rosenberg Instituttet.
2006    Udannelse i ALT på Stanley Rosenberg Instituttet.
2007    Anatomi Trains ved Tomas Mayers på Stanley Rosenberg Instituttet.
2007    Reiki Healing 1 hos Margit Mølgaard
2007    Reiki Healing 2 hos Margit Mølgaard
2008    Reiki Healing Mestergrad hos Margit Mølgaard
2008    Focus on Fascia på Stanley Rosenberg Instituttet. Undervisere Robert Schleip og Stephen Levin
2008    Fokus on Fascia på Sanley Rosenberg Instituttet. Undervisere Tom Mayers og Stanley Rosenberg
2009    Tensigrity på Stanley Rosenberg Instituttet
2010    Anatomi Trains ved James Earl på Stanley Rosenberg Instituttet
2010    KST til hunde på Bio dyreklinik v/dyrlæge Bente Iversen. Underviser dyrefysioterapeut Claudia Stoltze.
2011    Osteopati til hunde på Bio dyreklinik v/dyrlæge Bente Iversen. Underviser dyrefysioterapeut Claudia Stoltze.
2013    Glade børn – KST på Body Help v/Henrik Brun.
2013    Smertefri – på Body Help v/Henrik Brun.
2013    Spædbørn – KST på Body Help v/Henrik Brun.
2013    Workshop med Merete Gundersen
2013    Piskesmæld – KST på Body Help v/Henrik Brun.
2016    Grundforløb i Kinesiologi v/Carina Kolding
2016    Kvindes bækken V/ Deedee Pedersen Fulcrum institute
2016    Claivoyance kursus V/ Lisbeth Schubert
2017    Navnlens Univers v/Deedee Pedersen Fulcrum institute
2018    Dorn terapi v/Cindy Wannewitz
2020    Claivoyance lounge-kursus v/Helle Brinch Heart Akademi
2020    Thetahealer uddannelse v/Helle Brinch Heart Akademig
Basis kursus, Advance kursus, Dig Deeper, Manifestation, Master Class.
2020    Organmassage 1 v/ heilpraktikker Inger Rasmussen Dansk Akademi for kropsterapi.
2021    Organmassage 2 v/ heilpraktikker Inger Rasmussen Dansk Akademi for kropsterapi.
2022    Thetahealing overbygning v/Helle Brinch Heart Akademi.
2022    Delta Healing v/Helle Brinch Heart Akademi

Book tid

+45 40 10 05 98