Ingen kan alt
Der er ingen, der kan alt.
Som behandler er det vigtig at kende sine egne begrænsninger. Selvom vi har taget mange kurser, så er der noget, vi ikke kan.
Det er ingen skam at indrømme, det overfor sin klient, når der er noget man ikke kan hjælpe med. Hellere sige fra, end at blive ved med at forsøge og i sidste ende få en utilfreds klient.
Det er ikke ensbetydende med, at du skal give op på forhånd. Selvom der kommer en klient med et problem, der skulle ligge inden for dit område, men du ikke rigtig ved noget, så prøv. Måske finder du ud af, at det kunne jeg rent faktisk godt. Og så har du lært noget nyt.
Men der er også dem, hvor jeg i starten tror, jeg kan kan hjælpe. Hvor det viser sig ikke at være tilfældet. Så er det ikke klienten, der er håbløs, men min viden, der ikke slår til, overfor den klient. Og så sender jeg min klient videre. (sig endelig ikke til din klient at han/hun er håbløs. Det er ikke dem, men dig, der ikke kan nok. Det kan jo være, der er en anden behandler, der kan hjælpe. Tag ikke håbet fra folk)
Jeg arbejder også med klientens psykke, når jeg ændre kropsholdningen på dem. Det betyder at, der er mange ting, der bliver vendt og drejet. MEN hvis jeg kan mærke at her ligger der så meget psykisk balast, at der skal en proffesionel psykoterapeut/psykolog ind over, så føler jeg mig forpligtet til at sige det til klienten.
Der kan også være knogler, der absolut ikke vil flytte sig, med de teknikker, jeg er i besiddelse af. Så sender jeg klienten til kiropraktor.
Jeg kan godt tale med nogen om træning, sådan udfra hvad der vil være praktisk at arbejde med for at få holdningen bedre. Men er det direkte optræning, så er det bestemt ikke mit område.
Vil klienten vide noget om urter, madpogrammer osv. så er jeg også nødt til at kaste håndklædet og sige, det ved jeg ikke nok om.
Jeg tror, du har forstået hvad jeg mener.
Her har jeg fundet behandlere, som jeg har tillid til, vil tage sig godt af mine klienter. Jeg stoler på deres arbejde og de stoler på mig. Jeg har efterhånden mange. Jeg prøver at vurdere, hvem der passer bedst sammen og så sender jeg klienten der til.
Vi kan ikke alt. Vi skal bruge hinanden. For vores klienters skyld. Det er i sidste ende deres helbred, der er vigtigst.
Her kan du læse artiklen fra Nyt Aspekt.