Fokus på diskusprolaps – Jeg hjælper den på plads.

Vores rygsøjle er opbygget af ryghvirvler, elastiske ledbånd og båndskiver. Båndskiverne er det, vi kalder en diskus.

En diskus er bygget op som et løg, i mange flager oven på hinanden. Det kalder man en bindevævsring. I midten ligger en gelekerne. Mellem alle ryghvirvlerne ligger en diskusskive. De giver rygsøjlen mulighed for bevægelighed og fungere samtidig som stødpude, når vi går, løber eller hopper.

De inderste lag i ”løget” kan godt gå lidt i stykker, uden at man mærker nogen gener. Er det derimod de yderste lag, der går i stykker, er der risiko for, at gelekernen kan bryde ud. Denne udposning kan trykke på de nerverødder, der kommer fra rygmarven mellem hver hvirvel, hvilket kan medføre smerter, føleforstyrrelser eller lammelser.

Du kan sagtens have diskusprolaps uden at mærke til det. Men mærker man til det, er det naturligvis en læge, der skal stille diagnosen. Det gøres via MR-scanning eller CT-scanning.

Når der lige er opstået en prolaps, vil kroppen reagere på samme måde, som når der er en infektion. Der opstår hævelse i det omkringliggende væv. Hævelsen vil over tid fortage sig. Men så længe diskusprolapsen er der, vil der være mindre bevægelighed i området, og der vil være mere eller mindre føleforstyrrelser. Stivheden kommer, fordi kroppen forsøger at passe på området.

Hvis du fortsat har diskusprolaps, vil der med tiden ske en degeneration af diskusskiven. Derved kommer hvirvlerne til at skurre mod hinanden. Der opstår slid. Så er problematikken blevet mere permanent. Her vælger nogen en operation, hvor der sættes metal ind til at gøre området stift.

Hvad gør jeg:
Jeg har fundet ud af, hvordan jeg forsigtigt kan hjælpe udposningen ind på plads. Det sker helt på kroppens præmisser.

Da det handler om en forkert belastning omkring ryghvirvlerne, skal der også justeres i kropsholdningen. Ellers holder det ikke. Ved symptombehandling skal der ofte 4-6 gange til, før den bliver på plads. Det afhænger af, hvor dårlig kropsholdningen er. Derefter kommer man efter behov, hvis den skulle smutte ud igen.

Den bedste løsning er et SIT forløb. Her bliver der ryddet op i hele kroppen, og årsagen til de skæve ryghvirvler fjernes. Når holdningen er på plads, er det en rigtig god idé også at styrke ryggen.

Hvis der er hævelse i det omkringliggende væv, vil der gå ca. 1 uge, før smerten er helt væk. Men der vil være mere bevægelighed i området, fordi prolapsen er væk. Hævelsen har brug for ro og smertestillende for at kunne forsvinde.

Hvis det er længe siden, prolapsen er opstået, er der to reaktioner:

Kortvarig ømhed i området. Meget mere bevægelighed.
Nerven, der har været i klemme, kan give rigtig mange smerter, når den vågner op. Men kun de første par gange. Der kan være smerter i 2-3 dage.

Har nerven været i klemme i lang tid, kan den have taget varig skade. Men under alle omstændigheder, vil der være mere bevægelighed og styrke i det ben eller arm, der har været berørt.